EKSPERTER PÅ MATCHPOINTS 2015
DET GEOPOLITISKE MAGTSPIL
Vesten vanskeliggør samarbejdet med Rusland i Arktis
John Mearsheimer arbejder udførligt med sikkerhedsspørgsmål og international politik generelt. Han er kendt for at benytte retorisk analyse til at belyse, hvordan stater opfører sig. Hans mest kontroversielle synspunkt, som han også vil fremføre på MatchPoints er, at Vesten i høj grad selv er ansvarlig for at forårsage den nuværende krise med Rusland i Ukraine. Desuden er Vestens svar på krisen - sanktioner og øget militært pres på Rusland - kun med til at gøre en dårlig situation værre. Han er overbevist om, at netop denne konflikt vil gøre det vanskeligt at sikre russisk samarbejde på en lang række af områder, herunder i Arktis.
John Mearsheimer, professor i Political Science (R. Wendell Harrison Distinguished Service Professor), Chicago University, j-mearsheimer@uchicago.edu eller 773-702-8667
Den geopolitiske virkelighed i Arktis – fred og sikkerhed eller er det bare ønsketænkning?
Rob Huebert er canadisk ekspert internationale forhold med speciale i bl.a. sikkerhed i Arktis og canadisk forsvarspolitik. På MatchPoints vil Rob Huebert debattere den usikkerhed, der har omgivet det arktiske samarbejde indtil nu, og hvor det er på vej hen. Er Arktis et unikt eksempel på et geopolitisk område, hvor der hersker international fred og sikkerhed? Eller står Arktis i virkeligheden over for den samme geopolitiske virkelighed, som man ser andre steder i verden?
Rob Huebert, professor i Political Science, Calgary University, Canada, rhuebert@ucalgary.ca, +1 (403) 220-3995
Ruslands fremtid i et globaliseret Arktis – strategisk vigtig eller uholdbar satsning?
Alexander Sergunin beskæftiger sig med relationen mellem Rusland og EU. På MatchPoints vil Sergunin berøre Ruslands rolle og interesse i det arktiske samarbejde. Ifølge Sergunin er Rusland primært opdelt i to grupper, der har forskellige meninger om Ruslands engagement i Arktis. Den ene – den optimistiske – mener, at Arktis vil komme til at spille en afgørende strategisk rolle for landet i fremtiden. I den gruppe er man meget åben over for internationalt samarbejde. Den anden – den pessimistiske – mener, at Arktis er en dyr og uholdbar satsning for Rusland. Ifølge denne gruppe bør Rusland fastholde Arktis i et militærstrategisk greb og er tilbageholdende over for multilateralt samarbejde.
Alexander Sergunin, professor i ”International Relations”, Skt. Petersborg Statsuniversitet, Rusland, sergunin60@mail.ru
Arktisk reform i skyggen af Ukraine-krisen
Jon Rahbek-Clemmensen forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik omkring Arktis, blandt andet hvordan Arktis påvirkes af forholdet mellem stormagterne, USA, Rusland, Kina og EU samt Danmarks rolle i Arktis. Han har senest undersøgt, hvordan konflikten i Ukraine har påvirket arbejdet med de nødvendige reformer i Arktisk Råd og de udfordringer, som USA står over for, efter de overtog formandsstolen i april 2015. Han vurderer i den sammenhæng, at Ukraine-krisen gør landene mindre tilbøjelige til at samarbejde i rådet. På MatchPoints vil han debattere den problematik.
Jon Rahbek-Clemmensen, adjunkt, Syddansk Universitet, jrc@sam.sdu.dk, 5090 9607
Kan videnskaben bygge bro?
Rasmus Gjedssø Bertelsen forsker i internationale politiske, økonomiske og videnskabelige anliggender. Han har særlig indsigt i fænomenet ”science diplomacy”, som handler om den rolle, videnskaben spiller i forhold til politiske, økonomiske og transnationale relationer. I dansk sammenhæng er det en ny måde at anskue arktiske relationer på. Rasmus Gjedssø Bertelsen ser bl.a. på videnskabsdiplomatiets rolle i Arktis i forhold til Kina. Hans forskning peger på, at de arktiske stater bruger forskningssamarbejder til at integrere Kina i arktiske anliggender, mens Kina bruger arktisk forskning til træde ind i Arktis på en ikke-truende måde.
Rasmus Gjedssø Bertelsen, seniorforsker, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, rasmus@cps.aau.dk eller 9131 8623
Flest tegn på en fredelig udvikling i Arktis
Nils Wang har blandt andet gjort tjeneste i Grønland, Østersøen og Den Persiske Golf. For Nils Wang er det grundlæggende at nedtone konfliktpotentialet i Arktis, og det er også hans primære fokus på MatchPoints. Ifølge ham er der lige nu flere indikationer på, at Arktis udvikler sig i en fredelig retning, og der er på nuværende tidspunkt relativt lidt at slås for, når det gælder rettigheder til den arktiske havbund. Risikoen for en potentiel konflikt i Arktis afhænger udelukkende af påvirkningen fra andre regioner.
Nils Wang, Kontreadmiral og chef for forsvarsakademiet, ch@fak.dk
ARKTIS – RET, PLIGT OG ANSVAR
Hvem ejer Arktis?
Michael Byers’ arbejde fokuserer på spørgsmål om Arktisk suverænitet, klimaændringer, havretten og canadiske udenrigs- og forsvarspolitik. Michael Byers er forfatter til den nationale bestseller ”Intent for a nation” og senest ”Who Owns the Arctic”? På MatchPoints 2015 vil han blandt andet italesætte Ruslands rolle i det arktiske samarbejde, og hvorvidt man kan stole på, at Rusland opfører sig anderledes mod nord, end de gør mod syd. Ifølge Byers viser historien, at det kan vi. For ham er en interessant vinkel desuden, om det arktiske samarbejde kan bidrage til at reducere politiske spændinger andre steder i verden.
Michael Byers, professor, Canadas forskningsprogram i global politik og international lov, The British Columbia University (UBC), Canada, michael.byers@ubc.ca eller 604-822-3049
Miljøretlige udfordringer i Arktis og EU’s rolle
Interessen for råstofindvinding ved offshore aktiviteter i Arktis er stigende. Derfor spiller international og national miljølovgivning en væsentlig rolle for at sikre havmiljøet bedst muligt. Størstedelen af det arktiske hav er i dag underlagt lovgivningen i de arktiske kyststater. I praksis er det et kludetæppe af internationale og regionale konventioner. Ikke alle arktiske stater er parter til de forskellige konventioner. Der er derfor en risiko for silotækning og pleje af egne staters interesser. Ellen Margrethe Basse, professor ved Juridisk Institut, Aarhus BSS med tilknytning til Arctic Research Centre ved Aarhus Universitet forsker blandt andet i EU’s rolle. Ellen Margrethe Basse er selv aktuel på MatchPoints, hvor hun både deltager i paneldebat og driver en workshop sammen med adjunkt Cecile Pelaudeix, Arctic Research Centre. Pelaudeix og Basse er aktuelt ved at færdiggøre en ny bog om offshore indvinding af olie og gas i Arktis – med bidrag fra alle de arktiske stater.
Ellen Margrethe Basse, professor, Arctic Research Centre, INTRAlaw, Aarhus Universitet, ellenmb@law.au.dkeller 23261829
KLIMA, MILJØ OG MENNESKER
Havisen – en særlig risikabel faktor for miljøet
Søren Rysgaard er en af landets og verdens førende forskere i marine økosystemer i Arktis. Han har stor indsigt i både klima- og miljøspørgsmål og har forsket særligt meget i havis og klimaforandringer. Endvidere har han arbejdet med øget forurening i Arktis og koblingen til de nye forhold der opstår i takt med, at isen smelter i de arktiske farvande. Han kan tegne det store billede af de udfordringer, der i dag opstår i spændingsfeltet mellem udviklingen af området og bevarelsen af et sundt havmiljø. Søren Rysgaard kan bl.a. forklare, hvorfor olieudslip i det kolde klima forvolder større skade end i andre dele af verden og om de særlige farer, der er forbundet med havis. Søren Rysgaard kender Arktis indefra. Han bor og arbejder i Canada og Grønland store del af året, har været drivkraften bag et internationalt forskningsmiljø om Arktis med base på Aarhus Universitet, hvor han i dag står i spidsen for Arctic Research Centre og universitetets to forskningsstationer i Grønland.
Søren Rysgaard, professor i marin mikrobiologi, Institut for Bioscience og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet, rysgaard@bios.au.dk, 24643206
Arktis – skrøbelig eller robust?
Anders Mosbech har stor indsigt i de grønlandske økosystemer og de dilemmaer, der vokser i takt med en stigende industrialisering af området. Arktis omtales tit som et skrøbeligt miljø, men Mosbech peger på, at det er et komplekst spørgsmål, og at vi med fordel kan udnytte detaljeret viden om økosystemerne og dyrelivet til at planlægge og regulere udviklingen på en mere intelligent måde. Anders Mosbech har bl.a. analyseret konsekvenser og afledte effekter for dyrelivet af eksempelvis undervandsstøj, olieefterforskning og minedrift, og hans forskning anvendes bl.a. af det grønlandske selvstyre i forhold til miljøvurdering og planlægning af industrielle tiltag. På MatchPoints er Anders Mosbech med til at diskutere potentielle problemer for miljøet og dyrelivet i Arktis.
Anders Mosbech, biolog og forsker i arktiske økosystemer, Institut for Bioscience og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet, amo@bios.au.dk, 87158686 eller 29440203
Arktis gemmer løsninger på globale udfordringer
Minik Rosing forsker i dannelsen af Jordens kontinenter og samspillet mellem liv, miljø og klima, men han har også fokus på brugen af råstoffer og konsekvenserne for det grønlandske samfund i dag. Ifølge ham er Arktis det sted i verden, hvor menneskets påvirkning er tydeligst, og at der heri ligger nøglen til at løse nogle af nutidens globale udfordringer som fødevareusikkerhed, mangel på ren energi og forurening. På MatchPoints vil han blandt andet debattere spændinger og modsætninger mellem miljøet og menneskers sikkerhed samt behovet for social og økonomisk udvikling i området.
Minik Thorleif Rosing, professor i geologi, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk eller 3532 2368
Klimaforandringer truer biodiversiteten
De igangværende hastige klimaforandringer i det arktiske område har før vist sig, at få alvorlige konsekvenser for naturen i området. Ny undersøgelse fra danske forskere dokumenterer, at faunaen i de højarktiske egne fysisk forandrer sig. Konkret ved at vise, at de grønlandske dagsommerfugle har det svært i varmen og derfor skrumper i størrelse. Forskere fra Aarhus Universitet har målt vingestørrelsen på to arter af arktiske sommerfugle indsamlet gennem to årtier ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Der er meget få feltstudier, der har været i stand til at følge ændringer i kropsstørrelse af den samme art over en længere periode, hvor klimaet ændrer sig, og dette er hidtil den længst kendte tidsserie for dagsommerfugle. Seniorforsker Toke T. Høye fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for forskningsprojektet, som giver en tydelig indikation af, at klimaforandringerne truer biodiversiteten i de arktiske områder. Han deltager med et oplæg i en workshop på fredagens program til MatchPoints.
Toke T. Høye, seniorforsker, Aarhus Institute of Advanced Studies, Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, tth@aias.au.dk eller 3018 3122.
ANDRE RELEVANTE EKSPERTER FRA AARHUS UNIVERSITET
Indlandsisen – før, nu og i fremtiden
Grønlands indlandsis opfattes som et spejl på de klimavariationer, der påvirker hele jorden. I øjeblikket måler man på hele Indlandsisen bl.a. med satellitter. Men disse målinger rækker kun tilbage til 1970’erne, hvor man opsendte de første satellitter. Det er ikke tilstrækkeligt til at lave pålidelige klimamodeller i dag. Danske forskere har været med til at udvikle nye metoder, og lektor Nicolaj Krog Larsen kan give et indblik i udforskningen og forklare, hvordan forskerne bruger disse oplysninger til at fremskrive Indlandsisens skæbne under den nuværende opvarmning.
Nicolaj Krog Larsen, lektor, Institut for Geoscience og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet, nkl@geo.au.dk eller 2899 2586
Lille land – hvad nu? Grønland under Den Kolde Krig
Under Den kolde Krig blev Grønland et geopolitisk brændpunkt, som følge af landets placering midt mellem de to supermagter henover Arktis. USA indledte en intensiv geofysisk udforskning af landet for at etablere en strategisk magtposition i Arktis – med eller uden den danske regerings billigelse. Da miljøforskningen begyndte at vokse frem i slutningen af 1960’erne, var det ironisk nok den militære forskningsindsats, man byggede videre på. Lektor Kristian Hvidtfeldt Nielsen kan give et indblik i grønlandsforskningens historie med fokus på tiden efter Anden Verdenskrig, hvor danske myndigheder fandt sig selv i et koldkrigsspil mellem USA og Sovjetunionen – med Grønland som indsats. Læs også Aarhus Universitets tema på http://newsroom.au.dk/temaer/tema-groenland-under-den-kolde-krig/#.
Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, khn@css.au.dk eller 2445 8812
Uranbjerget – Grønlands ’uranspøgelse’
Den grønlandske nultolerancepolitik over for radioaktivt materiale er omdiskuteret og aktuel, fordi den udgør en potentiel forhindring af store mineprojekter og udvinding af Grønlands uran. Det australske selskab Greenland Minerals and Energys mineprojekt på Kvanefjeld har i de seneste år været med til at aktualisere debatten. Nultolerancepolitiken er en kompliceret størrelse, som trækker tråde langt tilbage i historien, bl.a. med hemmelige forsøg på at lokalisere uranreserver i Grønland i årene under og efter Anden Verdenskrig, et dansk prestigeprojekt på Kvanefjeld i 1950’erne og 1960’erne samt den voksende modstand mod uranudvinding i Grønland op gennem 1970’erne og 1980’erne. Professor emeritus Henry Nielsen fra Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet er en levende formidler og har stor indsigt i de politiske problemstillinger omkring nultolerancepolitiken – både historisk og aktuelt, hvor spørgsmålet om uran stadig spøger. Desuden er han på vej med en bog om emnet, som forventes at udkomme i foråret 2016.
Henry Nielsen, professor emeritus, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, henry.nielsen@css.au.dk eller 2680 1724.
