Velkommen til en aften i Musikhuset med oplæg af den amerikanske Nobelprismodtager professor James Heckman, der har vist, at tidlig investering i små børns udvikling betaler sig for samfundet, fordi udsatte børns skæbne ifølge Heckman afgøres inden de begynder i 1. klasse. James Heckman taler denne aften sammen med seniorforsker ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø.
Emnet denne aften er:
Education, Inequality and the Welfare State
How has inequality in education and educational mobility evolved in Denmark over the last century, what are the potential consequences of inequality of opportunity across the life cycle, and can the effects of redistribution policies on inequality and social mobility be double edged? And what questions do these issues raise?
Efterfølgende er der paneldebat med professor James Heckman, seniorforsker Rasmus Landersø, AU-professor Niels Egelund, direktør Morten Albæk og MF Morten Østergaard. Moderator er politisk kommentator Rulle Grabow. Arrangementet foregår på engelsk.
Aftenen er et særarrangement under MatchPoints konferencen 2018 om Velfærd. Debataftenen koster seperat kr. 275,- inkl. reception. Husk det også er muligt at tilmelde sig hele konferencen (foregår på engelsk).
Se programmet for hele konferencen her (opdateres løbende)
Tilmeld dig debataftenen eller hele MatchPoints Seminar her
Sted for aftenen:
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Aftenens program:
17.00-17.40 | Reception i Musikhusets foyer | |
17.45-18.30 | Oplæg ved nobelpristager og professor i økonomi fra University of Chicago James Heckman samt seniorforsker ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø | |
Oplæg: Education, Inequality and the Welfare State | ||
18.30-19.30 | Paneldebat om Education, Inequality and the Welfare State | |
Moderator: Kommunikationsrådgiver Rulle Grabow | ||
19.45-22.15 | Middag i Restaurant johan r (Musikhuset Aarhus) | |
Aftenen fortsætter med middag i Musikhusets Restaurant johan r. Menuen består af tapasmenu inkl. 2 glas vin, isvand samt kaffe/te til en pris á 399,- DKK. Bemærk: Middagsbillet skal tilkøbes. Begrænset antal pladser. | ||
22.15 | Tak for i aften | |
På gensyn til MatchPoints Seminar igen i morgen på Aarhus Universitet. |
James Heckman er Henry Schultz Distinguished Service Professor of Economics på Chicago Universitety i USA og han er Nobelprisvinder i økonomi. Han forsker i menneskers udvikling og opbygning af færdigheder i løbet af livet med særlig fokus på de økonomiske aspekter af udviklingen i den tidlige barndom. Hans forskning har givet beslutningstagere vigtig ny viden inden for områder som uddannelse, jobtræning, lovgivning vedr. mindsteløn og antidiskrimination, social støtte og borgerrettigheder. Læs mere (på engelsk) om James Heckman her.
Læs relevant artikel om Heckmans forskning i Børn&Unge nr. 2/2018: https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2018/022018/
Vær opmærksom på at professor James Heckman også taler ved selve MatchPoints konferencen torsdag formiddag den 24 maj. Her er keynote titlen: Should Denmark invest More – or Differently – in Early Childhood? Læs mere på matchpoints.au.dk og tilmeld dig hele konferencen her
Rasmus Landersø er seniorforsker ved Rockwool Fondens Forksningsenhed. Han er cand.polit fra Københavns Universitet og ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet. Rasmus blev tildelt Young Labour Economist Prize i 2011. Rasmus’ forskning fokuserer på social mobilitet, ulighed og risikoadfærd over livet og i samspil med velfærdsstaten.
Niels Egelund, født 1945. Læreruddannelse fra Odense Seminarium 1968. Lærer i folkeskolen til 1971. Mag.art. i psykologi fra Københavns Universitet 1976, psykolog i Albertslund kommune 1977-1979. Adjunkt i klinisk psykologi på Danmarks Lærerhøjskole fra 1979, lic.pæd. (ph.d.) 1982, lektor fra 1983, docent fra 1978, dr.paed. 1990, forskningslektor i specialpædagogik fra 1994, professor i specialpædagogisk fra 1996. Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet fra 2000, på Aarhus Universitet fra 2007. Deltaget i OECD’s PISA-undersøgelser fra 1998-2017. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet 2010-2016, der har stået for en lang række kvantitative studier på uddannelsesområdet.
Adjungeret professor i Filosofi og Stifter af Voluntas, et globalt investerings- og rådgivningsfirma, der som det første i verden er baseret på meningsfuldhed, diversitet og bæredygtighed, og den eneste dansker, der fem år i træk er kåret til en af de mest innovative marketingledere i verden af det amerikanske magasin The Internationalist. Morten Albæk startede sin karriere i Dansk Bank, hvor han endte som Underdirektør for Idéudvikling & Innovation inden han forlod banken til fordel for rollen som direktør for marketing, kommunikation og corporate relations i Vestas. Morten Albæk er desuden forfatter til bøgerne ”Generation fucked up?” (2005), "Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør" (2008) og "Det gennemsnitlige menneske" (2013).
Morten Østergaard (født 17. juni 1976) er politisk leder og gruppeformand for Radikale Venstre og medlem af Folketinget. Fra 2011-2014 var han var minister for forskning, innovation og videregående uddannelse og i en kort periode i 2014 var han skatteminister. Da Margrethe Vestager i september 2014 bliver udnævnt dansk kommissær bliver han politisk leder for Radikale Venstre samt vicestatsminister og økonomi- og indenrigsminister. Han var partiets næstformand fra 2002 til 2005. Morten Østergaard har en kandidatgrad i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Rulle Grabow, Presserådgiver, kommunikationsrådgiver med speciale i topledelsesrådgivning, politisk rådgivning og krisehåndtering. Cand. mag. i Nordisk Filologi og Medievidenskab.
Karrieren har budt på alle discipliner inden for kommunikation, bl.a. som: Særlig rådgiver for Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med ansvar for strategisk rådgivning af og krisehåndtering for ministeren og regeringen. Seniorrådgiver i Jøp, Ove & Myrthu A/S med ansvar for strategisk kommunikationsrådgivning, primært af topledelser, krisekommunikationsrådgivning, medietræning og intern kommunikationsrådgivning. Kommunikationsdirektør i Sterling Airlines med ansvar for etablering af velfungerende koncernkommunikation, strategisk kommunikationsrådgivning af direktion og bestyrelse, PR og presse i Danmark, Sverige og Norge og public affairs i Danmark. Ansvarshavende redaktør for ugemagasinet FoodCulture med ansvar for etablering og drift af dagsordensættende ugemagasin med væsentlig indflydelse på meningsdannere i og omkring fødevarebranchen, strategisk kommunikationsrådgivning af direktion og præsidium samt public affairs i Danmark.
Ønsker du at læse mere om hele MatchPoints konferencen, program, tema og workshops, så klik her og brug menuen. Bemærk vores webside findes både i en dansk og engelsk version.